Din bils køreegenskaber er afgørende både for din komfort, men også for sikkerheden under kørslen. Her spiller bilens støddæmpere en meget vigtig rolle. Derfor er det også vigtigt, at de bliver udskiftet af og til. Prisen på en udskiftning varierer alt efter, hvilken bil du kører i, hvor mange støddæmpere der skal skiftes på samme tid, og om det er støddæmperne på for- eller baghjulene, der er tale om. I Danmark vil du kunne finde flere tilbud og en udskiftning af støddæmpere pris på lige præcis din bil.
Støddæmperne er din bils affjedring
Din bils støddæmpere har en meget vigtig funktion, når det både kommer til din kørekomfort og bilens sikkerhed generelt. De fungerer nemlig som en betydelig del af din bils affjedringssystem og har to vigtige opgaver:
- De sørger for, at du inden i bilen ikke mærker diverse ujævnheder i vejen
- De medvirker til, at affjedringen fra fjedrene er i ro, så bilens hjul kører jævnt på vejen
Det er to vigtige fordele, når du kører bil. Har hjulene ikke den rigtige kontakt med vejens overflade, bliver det meget svært at styre bilen. Det vil dermed kunne skabe en farlig situation, hvis det går helt galt. Er der slitage på støddæmperne, vil bilen være ustabil at køre i. Du kan dermed risikere, at bilen ikke reagerer, som den skal, under sving, kurver, pludselige manøvre eller bremsning.
Hvornår er din bils støddæmpere slidte?
Din bils støddæmpere kan ikke holde til et bestemt antal kilometer. Derfor er det også umuligt at sige, hvornår de skal udskiftes. Hvis du for eksempel kører på meget ujævne veje, vil du opleve, at støddæmperen hurtigere bliver slidte. Af den grund bør de også blive tjekket, når bilen alligevel er til service. Derudover kan støddæmperne også ruste, hvis de ikke er beskyttet korrekt. Ruster bilens støddæmpere, kan de risikere at blive utætte. Hvis det sker, vil der løbe en olielignende væske ud af den pågældende støddæmper. Herved er det vigtigt at få den skiftet. Hvis olien er løbet ud, vil støddæmperens stødeffekt nemlig blive reduceret kraftigt, hvilket forringer din bils køreegenskaber.