Jeg besluttede mig for 3 måneder siden, at jeg gerne ville have ny bil. Det hænger sammen med jeg endelig fik mit drømmejob og en væsentlig lønforhøjelse. Jeg havde besluttet det skulle være en rigtig sportsvogn, jeg fandt derfor hurtigt ud af valget skulle stå mellem Maserati, Lamborghini og Ferrari. Derfor tog jeg ud til Formula Automobile i Allerød, som jeg vidste havde det udvalg jeg ledte efter.
Det stod hurtig klart for mig, efter jeg havde været ude og prøvekøre flere forskellige modeller, at det skulle være en Ferrari. Fra første sekund jeg satte mig ind i den og trådte på speederen, kunne jeg mærke i mit galoperende hjerte, det var den det skulle være. Ferrari er en legendarisk bil på mange måder, med deres lange historie og deres tid som en af Formel 1 bedste racere, gør bare man føler man bliver en del af den historie, når man kører en af dem.
Mere specifikt faldt jeg for Laferrari modellen, fordi den er indbegrebet af sportsvogn og drengerøv. Den er helt urealistisk hurtig, jeg har aldrig prøvet noget lignende. Måden man bliver trykket helt tilbage i sædet når, man bare så meget som tænker på, at røre speederen er helt unik. Det er helt sikkert en lille drengedrøm der går i opfyldelse, når jeg får min nye bil.
Ventetiden bliver ulidelig
Nu har jeg efterhånden været nogle gange oppe hos mine nye venner i Formula Automobile, for at få rådgivning og prøveture i diverse modeller. Det har været en rigtig god oplevelse, alle deroppe har været imødekommende, professionelle og engagerede i mig og mine behov. De har været der for mig igennem hele processen, hvilket har været dejligt, da jeg i starten ingenting vidste, andet en jeg gerne ville have en sportsvogn. Men på trods af det, kan de ikke trylle en splinter ny Ferrari fra Italien til Danmark, så jeg må desværre vente på den bliver fragtet herop.
Hvis alt går efter planen kommer min bil, i slut marts – start april. Så indtil da må jeg væbne mig med tålmodighed, selvom det bliver de længste måneder i mit liv. Men hvis jeg skal se tingene fra den lyse side, håber jeg foråret er kommet til den tid og vejret er blevet lidt bedre, så jeg ikke sviner min flotte nye bil til.
Det skal prøves
Jeg ved godt det ikke er realistisk for alle, at kunne købe en sportsvogn og slet ikke af den kaliber som min. Specielt Ferrari Laferrari prisen er ikke for hvem som helst. Men får du muligheden for en dag, at prøvekøre eller bare sidde som passager i en, så gør det for guds skyld. Lige meget hvor godt jeg prøver at beskrive følelsen eller hvor mange tillægsord jeg bruger, kan det aldrig måle sig med den ægte vare. Det vil være en oplevelse du husker resten af dit liv. Farten, eksklusiviteten og alle de mennesker der vender sig om og kigger når man kommer kørende, gør det er det hele værd.