Min mor har fået en GPS til demente i eget hjem

Artiklen kan omfatte betalt indhold

GPS til demente i eget hjem

 

Jeg må nok efterhånden indse, at min mor måske er ved at blive lidt gammel. Hun er i hvert fald dement. Det er stadig i et tidligt stadie, men det er stadig sørgeligt at se, hvor hurtigt det  pludselig kan gå ned ad bakke, og jeg bliver mere og mere nervøs for hendes sikkerhed. Hun bor alene i en ældrebolig, og to gange har jeg måttet ud og lede efter hende i gader og stræder, fordi hun har glemt, hvor hun bor henne. Fra nu af skal hun altid bære en GPS tracker. I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om, hvordan jeg fandt den perfekte GPS til demente i eget hjem

Når min mor tager på udflugt

Heldigvis er hun ikke kommet noget til, de gange hun er gået en tur og har glemt, hvor hun er. Første gang var hun gået ned til et konditori, og så havde hun forladt det igen, inden hun havde fået sin bestilling. Heldigvis var ekspedienten så sød at løbe efter hende og bede hende komme med tilbage. Hun havde siddet der et par timer, før de havde fundet frem til mit telefonnummer og ringet mig op.

Anden gang var det hjemmehjælpen, der ringede til mig kl. ni om aftenen. Min mor var ikke i sin lejlighed. Jeg fandt hende nede på togstationen ved midnatstid, og det er ikke til at sige, hvor længe hun havde stået der. Hun sagde, at hun ventede på toget til Paris. Hvad jeg ikke havde gjort for en GPS tracker den dag.

Hvorfor en GPS til demente i eget hjem gør mig tryg

Jeg har talt lidt med hjemmeplejen om muligheder for altid at kunne tracke min mor, når hun går sig en “lille” tur. Hjemmeplejen fortalte mig, at mange af de ældre, hun arbejder med, er udstyret med en GPS tracker rundt om halsen. Problemet er bare, at sådan en stor, klodset maskine rundt om halsen ikke vil passe min mor. Jeg kender hende nemlig godt nok til at vide, at hun ikke vil have noget rundt om halsen, medmindre det er perler; også hvis det bare er for at hjælpe hende. Det kan hun ikke forstå længere.

Selvom det går ned ad bakke for min mors hukommelse, og hun hver dag glemmer lidt mere, så er der én ting, hun aldrig glemmer. Hun glemmer aldrig at tage sko på. Hver gang jeg besøger hende, råber hun altid, at jeg skal tage skoene af. Når jeg så går igen, råber hun, at jeg skal huske at tage sko på. 

Jeg har derfor fundet den perfekte GPS til demente i eget hjem. Med en Step GPS tracker, som er en skosål, er jeg aldrig nervøs for, at min mor tager den af eller glemmer at tage den med sig. Jeg har købt en GPS tracker som skosål til alle hendes tre par sko, så jeg altid kan finde hende, uanset hvilke par hun tager på. Det er den perfekte løsning for både mig, min mor, hjemmeplejen og de stakkels konditorpiger, der skal passe på min mor, uden de ved, hvem hun er.

Jeg behøver ikke længere at bekymre mig om, hvor min mor er henne. Med denne løsning for en GPS tracker kan jeg altid finde hende.